Helt vildt havfiskeri

Fotogalleri

Så skulle vi prøve Røst igen og efter sidste års fantastisk fiskeri troede vi ikke der var noget der kunne overraske os, men det var der som det kan ses af nedestående billeder

Jeg har igen været egoistisk og kun vist mine egne fisk dog langt fra alle dem jeg fangede 

Mine med fiskere fangede også mange rigtig flotte fisk men jeg må spare lidt på serverpladsen. Morten og Starfigtheren er dog kommet med på et enkelt billed. 

 

 

Torsk

Helleflynder

Fire mands udbytte efter 8 timers fiskeri

 

Flot måler torsk fra norskehavet

 

Flot helleflynder på 17 kg

 

 

Sej
 

Flot Stor sej over de magiske 10 kilo

 

Måler sej

 

Doble af måler sej

 

Det er da en flot fisk 

 

Ny PR på sej 15,5 kg

 

Andre fisk  

Brosme - den har sikkert også sin plads i havet

Rødfisk

 

Blåhvilling - bemærk fisken har øjnene åbne

"Team Figther" efter en dejlig fisketur

 

I  perioden 27 juni til 12 juli 2004 var jeg igen på Røst for at se, om der var nogle stor sej til mig denne gang  - og lad mig sige det med det samme det var der, sammen med en masse andre fisk som jeg aldrig har fanget før.

Jeg tror ikke at alle mine oplevelser er faldet på plads oppe i hjernekassen men jeg, vil forsøge at beskrive lidt af de fantastiske oplevelser vi havde deroppe.

Turen var ligesom i 2003 arrangeret Jan og Bo's lystfiskershop og var et udmærket arrangement. Specielt var det dejligt at der var arrangeret sådan at tre af lystfiskerne (Jørgen, Charley og Ters) kørte derop i bil og vi der,for havde mulighed for at få noget af det tunge grej med - primært pirke. Der kan blive brug for mange pirke i løbet af 16 dages fiskeri, og jeg ved fra tidligere at havbunden udfor Røst kan være endda meget glubsk.

Vi var ialt 19 lystfiskere der, tog flyveturen til over Stokholm og Bodø d. 27 juni 2004. Jan Christoffersen nåede desværre kun til Bodø, så kunne han ikke komme videre og måtte vente til næste dag, mens vi andre tog til Røst (det kan være surt, at være turleder engang imellem).

Trond vores vært og skipper for perioden stod og tog imod os så det varede ikke længe inden vi var inlogeret på Røst Fiskecamp. Vejret viste sig ikke fra den bedste side (ca 15 - 20 m/s vind), så det var kun de meget hardcore/vilde lystfiskere, som tog ud umiddelbart efter vi var ankommet. Da jeg er en vild lystfiske, men nok ikke hardcore valgte jeg at stå den første tur over. Efter en 4 - 5 timer kom de da også tilbage, og mente at det ikke havde noget med fiskeri at gøre det var nærmere overlevelse.

Den næste morgen var det lidt bedre vejr der blæste det kun 14 m/s, så der tog vi alle 21 mand ud. Om det var gammel sø eller på grund af den hårde blæst ved jeg ikke, men bølgerne var ihvertfald rimelig høje (4 - 6 m). Jeg var heldig med at komme med den store både, Osan  (vi havde 4 både ialt) men selv fra Osan var det en kamp at forsøge at fiske lidt. Der kom nogle fiske på dækket over de magiske 10 kg, men det var ikke mange. Efter en tur på ca 10 timer i det vejr var der egentlig bred enighed om, at det var fornuftig at stikke næsen hjemad og få fast grund under fødderne.

Efter noget dejligt aftensmad produceret af vores medbragt kok (Charley) var vi ikke sene til at finde køjerne.

Den næste dag var det næsten vindstille der, blæste det kun 13 m/s. Vi lavede lidt omrokering, så dem der dagen  forvejen havde fået den hårde tur,  nu kom på den store båd og måske kunne slappe lidt af. Det bevirkede derfor at jeg måtte tage kampen op mod elementerne op i en mindre båd, men efter man er blevet vant til at både vipper en 20 - 25 º, kan man faktisk godt få fisket lidt. Jeg var da også heldig på den tur at få et godt hug og fangede en torsk på 13 kg.

Igen efter en 8 - 10 timer på det oprørte hav var, det tid at vende tilbage til fastlandet (Røst) få noget føde og noget søvn.

De efterfølgende dage blev bedre og bedre ihvertfald rent vindmæssigt der var, aftaget til en 5 - 10 m/s, og det er jo sød musik i en lystfiskers øre.

I de første 3 - 4 dage var vi meget koncentreret omkring torske fiskeriet, som var i verdensklasse. De største torsk (optil 23,4 kg) blev fanget på pirk agnet med små sej, og nogle gange kunne man ikke lade sin pirk med en 25 - 30 cm stor sej gå til bunden inden der var bid. Jeg har ikke tidligere prøvet at mede torsk, så der var en speciel oplevelse for mig, men torskene var så grådige at de næsten krogede sig selv.

Da tiden nærmede sig at en del af gruppen skulle tage hjem, koncentrerede vi også de næste par dage meget omkring sej fiskeriet, og alle fik lov til at prøve sejens enorme kræfter og udløb, man bare ikke kan stille noget op imod.

Jeg fik også fangede nogle sej, og fik endda også prøvet når to sej på 13,5 kg hugger samtigt - ja så ved man, at man lever.

D. 28 juni var det afrejse for 12 af lystfiskere i gruppen men, det kunne nu ikke afholde os andre fra at tage ud og fiske, vi skulle jo være der en uge mere. 

Denne dag vil altid komme til at stå som noget specielt for mig. Jeg var ved at være ovre min 2.eller 3. forkøelse på turen, og følte mig egentlig lidt slap i koderne. Det må den store fiskedronnig have set, og ment at jeg skulle have noget opmuntring så sejen nærmest flokkede om min pirk. 

Da vi så småt skulle til at vende hjemad havde jeg fanget 6 sej over de magiske 10 kg. Vi skulle lige lave et lille stop på vejen hjem for at fiske lidt torsk, og jeg brugte pirk agnet med sej i håbet om stortorsken. 

Efter ca. 15 min fiskeri fik jeg et voldsomt hug, og jeg vurdere, at den torsk måtte være stor. Efter lidt tovtrækkeri fik jeg fisken løftet ca. 2 meter og så tog den lige pludselig et sejudløb, altså 30 - 40 meter, hvor man bare ikke kan gøre noget som helst. Nå jeg måtte jo kæmpe igen men det var mærkeligt ligesåsnart jeg havde fået fisken op i midt vandet (vi fiskede på ca. 50 meter), så var det bare nedad mod bunden igen, uden at jeg kunne gøre noget som helst. Efter at jeg havde taget denne tur med fisken en 2 - 3 gange kunne jeg efterhånden mærke at nu var jeg ved at få lidt af overtaget og fisken kunne bjerges de sidste 20 - 30 meter. 

Inden jeg selv kunne nå at se fisken blev råbt stor flynder, og der blev stor postyr på skibet, men fiske blev hurtigt gaffet og kom indenbords. Jeg kunne slet ikke forstå det - jeg havde måske regnet med at fange nogle gode sej og torsk på Røst, men en Helleflynder på 17 kg, det havde jeg dog ikke regnet med.

For at det ikke skal være løgn fangede jeg i næste dyp en sej på 12,2 kilo, og jeg var en overgang "nervøs" for at det endnu en helleflynder jeg havde fået på.

Da vi kom i land var der stor foto aktivitet, da vi på turen havde fanget hele to flyndere en på 4,2 kg også mit monster på 17 kg (jeg ved godt, at de kan blive meget større, men for mig var det en monster/drømme fisk).

Efter vores intense torske og sej fiskeri iblandet lidt helleflynder, ville vi forsøg et sats for at fange rødfisk. Det er selvfølgelig ikke monster fisk, som vi var vant til fra torskene og sejene, men det var en ny art for mig, så jeg synes det var rigtig spændende. Vores grej var selvfølgelig ikke lige beregnet til rødfisk på ca. 1 kg, men vi fandt lidt i gemmerne, således at vi kunne tage på turen. Jeg var så heldig den dag at fange min første rødfisk, og samtidig med den fangede jeg også en blåhvilling, så selvom det ikke var monsterfisk så synes jeg det var en god dag.

Madplanen var sådan sat sammen, at vi hver anden dag spiste fisk så en dag fik alle mand helleflynder, mens menuen en anden dag stod på rødfisk - jow man lever godt deroppe i Norge.

Vi var nu ved at hen midt i vores sidste uge, og vi havde alle mand fanget rigtig meget udover sej og torsk over de magiske 10 kilo, som vi næsten fangede hver dag blev der også fanget andre arter så som brosme, kuller og havkat. Jeg var desværre ikke så heldig at fange en havkat, selvom om jeg brændende ønsker at fange sådan en - der skal nok være rigtig mange, før jeg kan fange sådan en.

I weekenden skulle vores skipper/vært til bryllup og som det er god kotúme i Norge bliver der virkelig festet igenem ved et bryllup, så vi besluttede at give ham fri i weekenden, og så anvende de små både og selv sejle ud. Det viste sig at være uhyggeligt effektivt at fiske fra de små både, da vi kunne tage nogle mindre drev. 

På turen om lørdagen var vi med Charley som skipper, og den gamle charterboat skipper skulle vise, at han kunne finde nogle fisk til drengene, hvilket han også gjorde i stor stil, og jeg var så heldig at jeg den dag fangede ikke en men hele to sej på 15,5 kg, hvilket er mit personlige bedste på sej til dato. Da vi stak næsen hjemad havde de tre på båden samlet fanget 15 fisk over de 10 kilo med 5 til hver så det var en rigtig god dag.

Den sidste dag var "Team Figther" samlet (Kenny, Morten og mig selv). Vi fandt hurtig ud til storsejen og havde hurtigt de første måler sej på dækket. Kenny viste sig den dag fra den "grumme side", og havde fanget 6 målersej inden vi andre fik vores første sej over 10 kilo (måske havde han lavet en aftale med fiskedronningen). Jeg nåede da også denne vores sidste dag at fange tre sej over 10 kilo, og havde også denne dag en duble af målersej.

Den sidste dag blev afkortet lidt, da vi skulle hjem og pakke til næste dags hjemtur men vi nåede da næsten at få fyldt båden op med fisk, og hvis vi ikke skulle hjem og på arbejde havde vi nok ligget der og fisket endnu.

Det var så lidt om mine oplevelser på Røst i 2004 som stadig er et fiskemekka for dem der drømmer om stor sej og stor torsk, og hvis du tager derop, så kan der være en god chance for at møde mig deroppe. 

De hårde faks fra min fangstrapport:

 3 torsk over 10 kilo optil 13 kg
 28 sej over 10 kilo (4 gange duble måler sej) optil 15,5 kg (personlig rekord)
 1 helleflynder 17 kg (personlig rekord dahh)
 Rødfisk 0,85 kg
 Blåhvilling
 Kuller
 Brosme

 

Til fiske siden

Til forsiden