Dag 1

Efter ankomsten til Skotland og indkvartering på det bed and breakfast som vi havde bestilt var det tid til at tale med vores stalker (jagtfører), John. John var en hyggelig fyr og vi havde på fornemmelsen at han ville gøre alt for at vi havde jagt lykke i den kommende uge.

John kunne fortælle os at sikahjorten var i brunst og vi havde allerede hørt at John og den anden stalker vi havde Andy kunne efterligne sikaens karakteristiske fløjten og da sikaen er meget aggressiv kan efterligning af fløjten bevirke at sikaen kommer hen mod jægeren og giver nogle gode skudchancer.

Det blev aftalt at vi skulle kontrol skyde riflerne den næstedag om morgenen og efter at det var gjort kunne vi lige nå en aften pürch. Kontrolskydningen af gik rimeligt godt selvom skotterne efter min mening havde forholdsvise skrappe krav til indskydningen. Vi skulle ramme et må på ca. 5 cm i diameter på 100 meter.

Jagten blev tilrettelagt således at vi var to jægere der fulgtes med en stalker den forreste  var så ham der skulle skyde. Den første aften var Bent og jeg sammen med John på en aften pürch og allerede her fik vi en forsmag på hvordan det ville blive at gå på jagt i de Skotske bjerge så der blev pustet og stønnet men vi var da så heldige at vi også så en del sikahjorte dog uden at få en reel skudchance. Ved lodtrækning var det blevet afgjort at det ved aftenpürchen var Bent der skulle mens jeg skulle følge med som det tynde øl.

Vi endte op på en bakketop hvor stalkeren godt kunne se på os at vi trængte til et hvil så vi satte os ned og han begyndt at efterligne sikahjortens brunst fløjten. Efter at vi havde siddet i 15 - 20 minutter får Bent og Stalkeren øje på en sikahjort ned i bregnerne. Jeg kan ikke se noget da jeg sidder lidt længere tilbage.

Efter ca. 5 minutter mere råber stalkeren øjj eller sådan noget og Bent skyder - stadig uden at jeg havde set noget til sikaen. Jeg rykker frem til dem og vi kan se at bregnerne bevæger sig rimelig kraftig en 100 - 200 meter væk. Vi lader sikaen forende i ca. 10 minutter og går derefter ned for at tage trofæet i betragtning.

Jeg har aldrig set en sikahjort før men størrelsen er vel mellem et rådyr og en kronhjort med meget mørk pels. Opsatsen på Sikahjorten er ikke så kraftig som på kromhjorten men det var nu stadig en rigtig pæn hjort som Bent havde skudt (6 ender). I sjældne tilfælde støder man på 7 eller 8 ender men så bliver sikaens opsat ikke større. Jeg har desværre ikke noget billede af Bents hjort men det kommer måske senere.

Hjorten blev brækket og det er kutyme i Skotland at man henter hjorten næste dag vha. en bike (tærrengående monstrum). Så da jeg foreslog at vi skulle slæbe hjorten op til bilen grinte stalkeren noget - det kan jeg nu godt forstå fordi der var så langt op til bilen at det kun lige var med nød og næppe at jeg fik slæbt mig derop så jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville have været hvis vi også skulle have haft en 40 - 50 kg hjort med os.