Dag 2

Næste dags morgen var det min tur til at gå forrest da Bent jo havde skudt en hjort dagen i forvejen.

Vi startede ud i det samme område og efter at vi havde gået rundt i området i ca. 2 timer kunne stalkeren se at nu var en pause absolut nødvendig igen og vi satte os lidt oppe under et klippe fremspring og stalkeren begyndt igen at efterligne sikaens brust fløjt.

Ca. 100 - 125 meter fra hvor vi sad var et lille skovstykke og pludselig kunne jeg se to øre lige i skovkanten. Efter en nøje kontrol med kikketernen kunne jeg også se at der var noget mellem ørene - hvor stort det var nåede jeg ikke at lægge mærke til - en ting var bare sikkert der stod en sikkahjort over i skovkanten og kiggede på os.

Stalkeren sagde at det var en lille hjort hvilket jeg også kunne se i riffelkikkerternen. Jeg spurgte derfor stalkeren om jeg skulle skyde og efter at han havde sagt god for det skød jeg. Efter skuddet var der lidt bevægelser i bregnerne men der blev meget hurtigt stille. Vi sad lidt igen for at være sikker på at hjort var forendt og gik så derover for at tage min første sikahjort i øjesyn.

Jeg skal være den første til at indrømme at billedet ikke er for godt (det er Bents skyld) og hjorten er meget svær og se. Men det var altså en ung hjort (kalv fra sidste år) og opsatsen var faktisk stadig bast. Det var dog ikke noget der kunne bringe mig ud af fatning jeg var bare lykkelig for at jeg havde fået lov til at skyde min første sikahjort. Det var først senere på uge at min nedlæggelse af den unge hjort havde givet mig et nyt øgenavn - babykiller - Men vi har jo kun det sjov vi selv laver når vi er på tur.

Om aftenen var Bent der skulle skyde hvis chancen bød sig om aftenen. Efter vi havde gået rundt i et par timer hvor stalkeren flere gange havde prøvet at lokke sikaen frem opdagede han pludselig ikke mindre end fire kronhjorte der stod på en bakke/klippe ca. 2 km væk. Så var det bare med at få benene på nakken (da det også var ved at nærme sig solnedgang.

Men vi kommer frem til hjortene og vi får egentlig besked på at lade op begge to men desværre sidder jeg sådan at jeg ikke kan se hjorten. Bent sidder heldigvis lidt til højre for mig og efter et ganske kort øjeblik (lige til at få vejret) skyder Bent. Efter afgivelse af et fangst skud og de obligatorisk venten i ca. 10 - 15 minutter kan vi se hjorten i øjesyn. Det var en pæn gaffelhjort som jeg desværre heller ikke fik taget nogen billeder af. Bent tog nogle billeder og de kommer måske senere.

Hjorten blev brækket og skulle hentes ud fra skoven den næste dag.