Dag 4 startede som det kan ses af billedet i dejligt vejr og John havde besluttet at nu skulle vi virkelig ud i bjergene og se efter kronhjorte.

Vi startede i et morderisk tempo som kun langsomt aftog. Jeg var i den "heldige" situation  at det var Bent der skulle skyde hvis der var noget som viste sig. Så jeg skulle egentlig bare sørge for at følge med selvom det var svært nok i forvejen og jeg tror nok at Bent og stalkeren mente at jeg var i for dårlig kondition men det er jo det der sker når man sidder hele dagen på et kontor og ryger for mange cigaretter.

Efter ca. en 7 - 8 km vandring hørte vi pludselig en sikahjort fløjte og vi skyndte os at komme i stilling således at vi kunne forsøge at lokke den frem og ganske rigtigt viste hjorten sig i skovkanten og da den havde retning lige op mod os ventede Bent indtil den var 30 - 40 m væk før han skød. Jeg havde hjorten i kikketernen kun kunne se at hjorten gik ned som ramt af lynet og blev liggende (Bent havde repeteret hvis hjorten var tapskudt). Efter at have ligge et par minutter og sundet os (Bent fik kikketernen i hovedet ved skuddet og det skulle han jo også lige komme sig over.) kunne vi gå hen til hjorten.

Næsten traditionen tro har jeg heller ikke noget billede af den spidshjort som Bent havde skudt denne gang men det kommer måske også senere.

Efter at hjorten var brækket gik vi videre en 6 - 7 km med mig som jæger dog uden dog at se noget jagtbart.

Herefter startede hjemtur som jeg kun husker som et helvede specielt da jeg vred om på benet og måtte humpe af sted efter de to topatleter der bare spurtede hen over bakkerne.

Aftenpurchen skulle jeg gå forrest men da det stadig gjorde ondt som en i h..... gik vi langs skovveje der var til at overkomme. Jeg bliver nødt til at indrømme at vi også fik lokket en sikahjort frem denne aften og jeg lå i perfekt liggende skydestilling og hjorten var 120 - 130 m ude. det burde ikke være noget problem men det slog simpelthen klik for mig og jeg skød men hjorten stod dårligt og jeg sendte to skud blankt forbi hjorten. Vi havde en hund til at eftersøge hjorten men uden held og jeg kan derfor kun berolige mig selv med at jeg altså ikke havde såret hjorten på nogen måde.