hjortejagt 2005

Hjortejagt i Danmark 2005

Foto galleri

Udsigt fra hochsitz

Denne flotte smal hind fik jeg lov til at nedlægge

Og her ved paraden

(Der blev i alt nedlagt 14 stykker vildt 12 stk kronvildt, 1 stk dåvildt og 1 ræv)

Så var jeg på hjortejagt igen. Denne gang i lørdag d. 22 januar og søndag d. 23 januar 2005.

Denne gang var de store jagtoplevelser i blandet med andre oplevelser, som for de indblandede ikke var særlig morsomme, men mere herom senere.

Vi kørte af sted fredag d. 21 januar og ankom til Houltumgaard lige over frokost. Efter en dejlig frokost var det tid til at kontrolskyde riflerne. Som en ekstra krølle på halen, havde vores jagt arrangør lavet en lille konkurence, der skulle afgøre, hvem der skulle stå for opvasken. Uden at drille mine gode jagtkammerater alt for meget, kan jeg kun sige at jeg ikke kom på opvaskerholdet.

Efter aftensmaden var der hyggge med Irish Coffe og snak ud til de små timer, som det næsten er blevet tradition, når vi er på jagt i Jylland.

Næste morgen blev der efter morgenmaden afholdt parole, og vi trak lod om de hochsitze vi skulle sidde. Vejret viste sig fra den bedste side med høj solskin, og en let frost så vi var overbevist om at det ville blive en dejlig dag.

Jeg havde fået en god plads, hvor jeg i 2003 havde været så heldig at nedlægge en hind og en stanghjort, så i det første korte stykke tid vendte mine tanker tilbage til 2003, og den fantastiske oplevelse jeg havde den gang. Men jeg fik mig dog samlet sammen, og sad og nød naturen. Jeg havde knapt siddet i 45 minutter før jeg ser, at en rudel kommer udfra skoven bagved mig. Der var på dette tidspunkt ikke mulighed for skud, da rudlen var i hurtig bevægelse, men jeg gjorde mig klar, hvis rudlen skulle komme op forbi mig og sænke farten. Diana så igen på mig med milde øjne, og rudlen stoppede op ud for min hoch sitz på ca. 100 meter, Det sidste dyr i rudlen stod frit lidt bag de andre, og korset blev lagt på bladet, og jeg lod kuglen gå. I kikketeren ser jeg hinden rejse sig på bagbene og lave et bukkespring. Efter en kort hetz på ca 25 meter falder hinden om og udånder efter et par spark med benene.

Efter jeg havde brækket hinden, og var tilbage på plads igen kom der igen efter ca. 1 time en rudel af kronvildt forbi, men i så stor fart at jeg valgte ikke at skyde. Endelig var der sidst på dagen en mindre rudel dåvildt forbi hoch sitzen, men igen i så høj hastighed, at jeg ikke engang tænkte på at lade et skud gå.

Omkring kl 16.00 blev jægerne og vildtet samlet sammen. Næsten alle jægerne havde nedlagt kronvildt den dag, så der var en del at samle sammen.

Om aftenen blev der lavet en flot parade, og vi gik så småt igang med at flå dyrene.

Nu skrev jeg i starten af min beretning, at der var nogle oplevelser som de indblandede godt kunne have været foruden, så dem må jeg jo hellere komme ind på. Den første, der lige skal have et ord med på vejen er Arni (jeg omtaler dem med navn for i kender dem nok ikke alligevel). Arni havde brillieret ved at rejse sig fra sin kontorstol, og fået sit ben i klemme sådan at han havde revet et ledbånd i knæet over. Det er selvfølgelig ikke noget, der kan holde en rigtig jæger fra at gå på jagt, så Arni mødte op på jagten med det ene ben lagt i stålramme. Nå vi fik ved fælles hjælp Arni med på jagt, og det var kun ganske enkelte gange, at det blev sagt at han skulle have haft sin rolator med,

Knalden var så uheldig den første aften at falde ud af sin seng og lige ned på en værktøjkasse. Det resulterede i noget der ligenede bøjede eller brækkede riben, og Knalden måtte derfor melde pas til jagten.

Man kan jo sikkert mene at Arni og Knalden var uheldige, men det er intet at regne for det stunt jeg selv lavede. Lørdag aften, da vi var godt i gang med at flå dyrene ville jeg fjerne grandellerne fra den hind, jeg havde nedlagt. Noget jeg har gjort tidligere med rimelig held, så jeg tog min dejlige nyskærpede kniv og gik igang, Jeg havde ikke fået den første ud endnu, før kniven smuttede, og jeg kunne se at min lange finger på venstre hånd ikke så helt normal ud. Nå ind under vandhanen med fingeren. Jeg kunne godt se, at min finger ikke så helt godt ud og vores medbragte sygeplejerske (Rie) sagde, at det skulle sys. Nå det var jo noget værre noget men der var jo ikke andet for end at drage til Herning Sygehus. Her brugte vi vel den første time på at finde ud af et snørklet system for at komme ind til vagtlægen, som dog viste sig at være en ganske rar kvinde (hendes mand gik ihvertfald på jagt så kan det jo ikke være helt slemt). Nå hun kiggede lidt på fingeren, og gik så igang med at sy den sammen igen. Efter et par timer var vi ude på gaden igen med min finger pakket forsvarligt ind. Herefter var det hjem til en forsinket aftensmad, og denne aften gik jeg jeg rimelig tidligt i seng - jeg synes ligesom jeg havde oplevet nok for denne dag.

Næsten dag fik vi lov til komme på jagt om formiddagen, selvom det ikke rigtig var med i planen. På trods af mit lille uheld, var jeg med på jagten denne dag, men jeg kom ikke til skud denne dag.

Hermed var vores jagt i Jylland slut for denne gang, og som vi allerede viste sagde Peter Gasbjerg som en af de sidste bemærkninger, at det var den sidste jagt da området skulle nedlægges, fordi der skulle gå en motorvej igennem området. Så vi var lidt tunge om hjertet, da vi tog afsked med Peter Gasbjerg, men jeg kan kun tænke tilbage på de fantastiske jagtoplevelser, som jagten Holtumgaard har givet mig.

Til jagt siden

Til forsiden