Vi var en gruppe på 11 mand, som ankom til Holtumgaard fredag d. 24/1-2003. Efter en hurtig indkvartering i gårdens jagtstue som bla. er prydet hjorteopsatser i guld og sølv medajle klassen var det tid til indskydning af riflerne.

Efter det var der almindelig hygge, som det kun kan være når jægere mødes.

Lørdag morgen var det tid til jagten, og vi blev kørt ud i hochsitzer kl 9.00.  Som det kan ses af billedet er der en dejlig udsigt fra hochsitzen og naturen på Holtumgaard er en blanding af hedelandskab og granbevoksning.

Om fomiddagen oplevede jeg en meget stor rudlen af kronvildt  ude på 600 - 800 meter. På Holtumgaard er der ca. 300 stykker kronvildt, og hovedparten af kronvildtet var samlet i denne flok. Det var et prægtigt syn, men selvfølgelig var der langt fra en reel skudchance.

Frokosten blev indtaget på Holtumgaard og efter frokost blev der på ny trukket lod om hochsitzerne. Jeg trak en hoch sitz, hvor der ikke var observeret noget fra om morgenen, men jagt lykken kan jo hurtig vende.

Vejeret blev noget dårligere hen på eftermiddagen og indtil kl 15.30 var det en noget kold fornøjelse. I den hochsitz jeg sad i havde jeg frit skudfelt 360 grader rundt, så der var nok at holde øje med. Lige pludselig vender jeg mig rundt, og opdager at der står en rudel på 50 - 70 dyr bagved mig. Så var det med at få sat sig til rette og få udvalgt det rigtige dyr.

Dyrene trak langsom ud over marken og jeg kunne se at det sidste dyr hind/smal dyr var lidt efter de andre. Dyrene var ikke mere end 70 - 80 meter væk. Jeg fandt dyret i kikketeren, og efter at jeg havde sikret mig at skudet kunne afgives sikkert uden risiko for at såre andre dyr lod jeg skudet gå.

Hinden tegnede for et godt skud løftede det ene ben drejede en halv omgang og væltede. Jeg holdt øje med hinden i ca. 1 min for at sikre mig at det var en dræbende kugle.

Diana tilsmilede mig i den grad da rudlen egentlig ikke havde opdaget noget, og faktisk stod på samme sted og pludselig stod spidshjorten helt fri vel en 100 - 120 meter ude. Jeg nåede faktisk slet ikke at tænke - hjorten blev fundet i kikketeren, og jeg lod skudet gå også hjorten tegned for et godt skud og trak med det samme væk fra rudlen efter ca. 25 meter sank den sammen og forendte.

Det var så fantastisk at jeg slet ikke kunne forstå det, der sad jeg i en hochsitz og kunne umiddelbart se to af skovens prægtigste dyr, som jeg havde nedlagt.

Da klokken var ca. 16.20 mødte jeg ejeren af holtumgaard, Peder Gasbjerg mig. Peder Gasbjerg havde fungeret som driver hele dagen, og han havde også bemærket at jeg havde skudt og kom for spørge mig hvordan det var gået. Han fik selvfølgelig at vide at det var gået helt fantastisk og hvad der var sket. Herefter gik vi igang med at brække dyrene og transportere dem tilbage til gården.

Udover de to stykker kronvildt, som jeg havde nedlagt var der samme efter middag blevet nedlagt en spidshjort, 2 andre hinder og en helt hvid då. Så eftermiddagen var gået rigtig godt.

Det var en gruppe af glade jægere der mødte op til parade, der skulle afslutte dagen. Efter parolen var der aftensmad og rigtig hygge. Vi skulle selvfølgelig fejre de nedlagte dyr, men sådan en hel dag i skoven og ude i naturen trætter noget så ved 23 tiden var der ro på de fleste.

Næste dag d. 27 januar var det tid til opbrud og rengøring af hytten. Desuden skulle de hjorte, som vi skulle have med hjem grovparteres således at de kunne transporteres. Vi havde ved paraden købt to hjorte.

Således sluttede vores tur til jylland på hjortejagt. Det var en fantastisk oplevelse for mig og jeg er næsten overbevist om at jeg skal til Holtum Vildtreservat igen for at gå på jagt efter kronvildt.