Kapital Hjort 2003

Foto galleri

Kapital_1_opt.jpg (78339 bytes)

Kapital hjort

 

parade_opt.jpg (67342 bytes)

 

En parade som ikke ses mange stedder

parade_1_opt.jpg (66019 bytes)   

En så stor hjort troede jeg aldrig jeg skulle nedlægge

 

 Ved vores tur til Holtum Vildt reservat d. 26 - 28 september var det mellemstore hjorte vi skulle forsøge at jage.

Vi var 5 jægere og en enkelt ledsager, der ankom til Holtumgaard fredag d. 26/9-2003. Efter en hurtig indkvartering i gårdens jagtstue var det tid til indskydning af riflerne.

Efter det, var der almindelig hygge, som det kun kan være når jægere mødes. Der blev den aften fortalt mange jagt historier, men efter to Irsh coffe sagde jeg godnat til selskabet, da jeg var overbevidst om, at vi ville få en begivenhedsrig dag næste dag, også er det godt at være udhvilet.

Næste dag var vi oppe kl 6.30 og efter en hurtig gang morgenbrød var der afgang. Vi blev således op, at der var tre jægere, der skulle sidde i hochsitz om formiddagen, mens to andre inklusiv mig skulle pürche rundt i terenget sammen med Ejeren af Holtumgård Peter Gasbjerg. 

Vi startede med pürch i tæt granskov, og kom hurtig frem til en lysning ,hvor dåvildtet var samlet. Det er et prægtigt syn at se dåvildt slås om brunst pladsen. Dåhjorten var ikke gået i fuld brunst endnu, men områderne som skulle forsvares var ved at blive fordelt.  Vi var ikke umiddelbart interesseret i at skyde dåhjorte, og var dog heller ikke i skyde afstand fra dyrene. 

Peter Gasbjerg fortsatte pürchen, mens jeg fik lov til at sidde tilbage. Her havde jeg den oplevelse at jeg var ved at blive løbet ned af en stor hjort. Jeg sad i god vind og kunne se en hind, en kalv og en virkelig stor hjort komme op i mod mig. Hjorten fik først øje på mig, da den var ca. 2 - 3 meter væk og den lavede et kæmpe spring og forlod arenaen sammen med hinden og kalven.

Efter ca. 1/2 time kommer, der igen to hjorte op imod mig igen store hjorte (12 - 14 ender) og det var aftalt med Peter Gasbjerg, at jeg på egen hånd måtte skyde hjorte optil 8 ender så de to store hjorte fik også lov til at passere på en afstand af ca. 5 meter.

Efter yderligere 1/2 time lød der skud, hvilket kunne tyde på at jægeren, som gik sammen med Peter Gasbjerg havde haft held.

Der gik yderligere 1/2 time, hvorefter Peter Gasbjerg kom hen til mig (den anden jæger var sat af tidligere). Efter at vi havde snakket lidt om den situation de lige havde haft, var det min tur til at gå på pürch. Vi startede pürchen i tæt granskov og mødte her lige pludselig en hjort der kun var ca 5 meter fra os. Den blev ligeså forskrækket som os, og forsvandt ind i den tætte granskov unden at give en chance til at vurdere hjorten vi gik derefter videre.

Efter hånden kom vi ud på heden og efter at vi var gået derude i ca. 1/2 time spottede Peter lige pludselig en hjort vel en 500 meter ude. Der var en spredt bevoksning på heden, men det var dog alligevel meget vanskelig at komme tæt på hjorten. Vi var nu kommet ind på ca. 200 meter og Peter Gasbjerg mente nu, at kunne vurdere hjorten til en meget stor 12 ender. På trods af at det jo var en lidt større hjort end det egentlig var  meningen blev vi enig om at forsøge.

Vi kom 50 meter tættere på, og her forsøgte jeg om det var muligt at finde et godt anlæg, men da det ikke var muligt og vi kunne se et rigtig godt anlæg 50 - 70 meter længere fremme fik jeg besked på at forsøg at komme der frem, men Peter Gasbjerg formanede mig om, at vi nu var tæt på hjorten så det gjaldt om at mave sig af sted således, at der var dækning af det høje græs. 

Efter 50 - 70 meter i bedste comandostil, hvor jeg overhovedet ikke kunne se hjorten kunne jeg efter at have sundet mig rejse mig op og lokalisere hjorten. Hjorten var i mellem tiden gået lidt væk fra mig og var vel nu ca 130 meter ude. Da anlægget var godt mente jeg, at det var muligt at sætte en forsvarlig kugle. Hjorten blev fundet i kikketeren ,og da jeg synes at hjorten var ved at blive urolig - ligesom den havde opdaget mig var jeg klar over at det kulle gå hurtig så der var ikke tid til at vurdere trofæstørrelse eller sådan noget.

Pludselig stod hjorten perfekt med siden til og korset blev lagt på bladet og jeg løsnede skuddet. I kikketeren kunne jeg godt se, at hjorten blev ramt godt - lavede et kæmpe spring og løftede på det ene forben. Hjorten løb i en halv-cirkel og stod nu ca 100 meter fra mig. Pr automatik og uden at tænke over det skød jeg på hjorten igen ,og hjorten gik ned som ramt af lynet.

Herefter kom Peter Gasbjerg op til mig og vi kunne med det samme gå op mod hjorten. Allerede da vi var en 20 - 30 meter fra hjorten kunne vi se geviret stikke op af græsset, og da vi kom derhen kunn vi se at det første skud var lidt fremme på dyret men klart en momentan dræbende kugle. Det andet skud var et lunge skud - der sikkert også ville have været dræbende.

Opsatsen var/er et helt kapitel for sig. Det er en ulige 14 ender (6 + 7) med meget kraftige øjensprodser og i det hele taget meget kraftig opsats. Opsatsen er meget hvid (af hvilken grund kunne Peter Gasbjerg ikke umiddelbart give). Peter gasbjerg gik i gang med at brække hjorten mens jeg begyndte at samle ting sammen som vi havde efterladt langs vores pürch rute.

Efter at vi havde brækket hjorten og taget et par billeder var det tid til at samles ved jagthytten for frokost. Nu er jeg ikke den person der normalt snakker, men jeg tror ikke munden stod stille på mig under frokosten.  

Om eftermiddagen blev der nedlagt tre dåhjorte. Jeg sad også i hochsitz denne eftermiddag men jeg havde sat rifflen over i hjørnet og sad faktisk bare og nød naturen, og forsøgte at kapere formiddagens hændelser

Henunder aften var der parade og det var en vældig flot parade, som man har svært ved at  forstille sig. 

Næste dag d. 28 september var det tid til opbrud og rengøring af hytten. Desuden skulle hjortene parteres. 

Noget der godt kan virke som en uoverkommelig opgave  - i hvertfald for mig (min hjort vejede 140 kg). Det havde Peter Gasbjerg heldigvis også en løsning på, i det han kunne ringe efter nogle folk som virkelig havde erfaring med disse ting, så det var nogle rigtig pænt forlagte dyr vi fik med hjem.

Således sluttede vores tur til jylland på hjortejagt (2 tur for mit vedkomne). Det var en fantastisk oplevelse for mig, og jeg er næsten overbevist om at jeg skal til Holtum Vildtreservat igen for at gå på jagt efter kronvildt. Jeg skrev faktisk det samme efter første tur til Holtum Vildreservat men jeg mener det stadigvæk.

Til jagt siden

Til forsiden