1. buk

Udbyttet efter den allerførste pürsch efter ankomsten til Skotland.

 

Min første buk

 

Min udmærkede stalker spottede bukken i en lille lavning og så var det bare i gang med at pürche.

Efter ca. 500 m´s kravling over skotske stendiger kom vi frem sådan at bukken burde være inden for skudvidde. Men bukken var pist væk forsvundet (det er altså ikke bundede bukke der er i Skotland). Nå det var der jo ikke noget at gøre ved så vi stod og nød den dejlige morgen (se himlen på billedet).

Så lige pludselig blev jeg næsten kastet til jorden af stalkeren. Bukken kom frem og stod på ca. 170 m´s afstand. Så var det ned på alle fire og kravle igen (heldigvis er der bakker i Skotland som man kan gemme sig bagved).

Efterhånden var vi kommet ind på 100 – 120 m’s afstand og bukken kunne vurderes ordentlig. Efter kort tids vurdering blev stalkeren enig med sig selv om at bukken var jagtbar og nu var det så op til min at sætte en ordentlig kugle (nu skulle alle timerne på skydebanen komme til sin ret).

Skuddet gik og bukken forsvandt ud af kikkeren. Stalkeren sagde at jeg nok var kommet lidt for lang tilbage på den og vi blev derfor enig om at lade den få fred i ca. 10 – 15 minutter. (det er den længste tid i mit liv). Vi valgte at køre lidt væk i bilen og se om vi kunne spotte andre bukke og vi så en ny buk efter ca. 2 km kørsel.

Den opdagede os og forsvandt (heldigvis to bukke på den første pürch ville være for meget. Vi vendte tilbage til stedet hvor jeg havde skudt på bukken men der var ikke schweis at finde nogen steder (så det var sandsynligvis et vaidskud).

Heldigvis havde stalkeren sin dejlige hund (ruhåret hønsehund) med og den fik besked på at "find the dear". Desværre var området hvor jeg havde skudt så fyldt med kaniner at hunden synes det var meget sjovere at fise efter kaniner så vi måtte selv gå og lede.

Efter ca. 10 minutters søgning hvor jeg stod skud klar hele tiden blev jeg tilkaldt af stalkeren og bukken lå forendt ca. 30 meter fra anskudssteddet. Herefter kunne bukken studeres.

Det var korrekt at jeg var kommet lidt for langt bagud med skuddet men heldigvis havde bukken kun gået de ca. 30 meter inden den var forendt. Det var en dejlig 6-ender med meget symetrisk opsats.

 

Tilbage