Efter at have spottet bukken (stalkeren) blev vinden vurderet og det blev klart at det var nødvendigt at pürche igennem granskov for at komme til bukken.

For dem der ikke har prøvet det kan jeg fortælle at det er svært/umuligt at pürche igennem en granskov.

Da vi var ca. 500 m fra bukken var det ned på alle fire for at kravle frem til bukken. Vi kom frem så vi var ca. 80 m fra bukken (sagde stalkeren).

Jeg kunne simpelthen ikke få øje på dyret og stalkeren spurgte mig høfligt om jeg var farveblind eller bare blind i al almindelighed.

Heldigvis havde bukken opdaget at der var noget i gære og flyttede sig lidt (så opdagede jeg den da). Da bukken stod perfekt efter skotske forhold med bredsiden til og med hovedet oppe lod jeg skuddet gå.

Stalkeren fór op efter skuddet og tog min riffel idet han var bange for at jeg havde anskudt bukken.

Da vi kom til anskudsteddet fandt vi dog ret hurtigt lungeschweis (lyst skummende blod) og vi kunne nemt følge blodsporet.

Bukken var gået i en halvcirkel og var næsten kommet tilbage til anskudsteddet igen.

Herefter kunne bukken tages i øjesyn. Skuddet var gået ind lidt forfra og havde åbenbart væltet dyret i skuddet hvilket var årsagen til at stalkeren troede at det var en anskydning.

Opsatsen på bukken er et kapitel for sig selv. Det var en ulige otte-ender (4-3). Opsatsen var meget kraftig og rosenkrandsen var næsten helt vokset sammen.

Bukkens alder blev vurderet til 5 – 6 år. Ved en efterfølgende forhåndsopmåling opnåede opsatsen 108.9 points altså en bronze buk og så som buk nr. 2 ja det var ikke til at fatte.