Efter en pürch på ca. 500 m kom vi til et stendige og fik skydestokken sat op. Min skydestilling var ikke perfekt men da bukken ikke var ret langt væk og jeg følte at jeg kunne sætte et forsvarligt skud lod jeg skuddet gå.

Efter dette skud oplevede jeg for første gang i Skotland bukkefeberen rasen og det var jo lidt mærkeligt efter 6 skudte bukke at man skulle begynde at få bukke feber men sådan var det altså.

Vi gik hen og tog bukken i øjesyn. Kroppen på dyret var meget lille uden at give udtryk af en årsbuk. Opsatsen lignende en knopbuk men var dog alligevel anderledes – mere kraftig. Efter stalkerens opfattelse var der tale om dværgvækst af bukken og jeg kunne føle at han var glad for at bukken var fjernet.

Da jeg nu efterhånden havde nedlagte nogle pæne bukke gik de næste par dage med at finde bukke med specielle opsatser.

Jeg prøvede sammen med stalkeren et par gange at få den sky "hill buck" (buk der lever hele sit liv i bjergene og aldrig kommer i skoven).

Jeg var ikke heldig med disse hill buck da de er endnu mere sky end deres artsfæller i skoven. En enkelt gang havde vi pürchet os ind på en hill buck der lå i lyngen vi var kommet inde på ca. 110 m afstand men bukken blev liggende.

Nu synes stalkeren at der skulle ske noget så den blev forsøgt at blive lokket på benene ved at fløjte først svagt også til sidst af lungers fuldkraft men bukken blev liggende.

Da vi næsten havde opgivet at få den på benene farede den uden forvarsel over bakkenkammen uden at give mulighed for skud. Men det var en af de mest spændende pürch jeg har været med til.

For fuldstændighedens skyld bliver jeg også nødt til at indrømme at jeg skød forbi på en meget stor buk der rejste sig efter vi havde pürchet os ind på 40 – 50 m.