Fyraftens bukken

Billede 1: Meget kraftig gaffelbuk med abnormitet ned over højre øje

Billede 2: Her fra den anden side. Bukken var rimelig af krop ca. 17 kg 

Billede 3: Det er da en flot buk

Billede 4: Bukken vil få en hædersplads på min trofæ væg

Billede 5: Sådan kom han til at se ud på vægen

 

 

Den 30. maj 2008 var jeg efter en hektisk dag på kontoret på bukkejagt. Dagen havde faktisk været så stressende, at jeg valgte at gå ud allerede kl 16.00 simpelthen for at komme lidt ned på jorden inden aften pürchen. Det var forholdsvis blæsende, og vinden var i en lidt dårlig retning således, at jeg faktisk kun kunne sidde et sted, men det var heldigvis et sted, hvor der var set en del aktivitet af råvildt. Jeg havde siddet der i cirka 1 time, og pulsen var ved at komme ned under 200, da jeg lod øjnene vandre hen lang skovkanten - og hvad var det der gik et dyr - så røg pulsen lige op over 200 igen. Kikkerten blev brugt intenst, men det kunne faktisk ses med det blotte øje, at her var tale om en buk af anseelig størrelse. Da bukken var inden på en afstand på 85 meter lod jeg skuddet gå - bukken gik ned som ramt af lynet - lå og sparkede lidt, hvorefter der blev ro - jeg kunne følge med i det det hele, hvilket var meget beroligende.

Efter de obligatoriske 10 minutter kunne jeg gå over til bukken og beundre det flotte trofæ. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke så abnormaliteten, da jeg  vurderede bukken i kikkerten det så jeg først bagefter, og må anses som en ekstra gave fra Diana. Dette var historien omkring fyraftens bukken som det lykkedes mig at overliste kl 17.00 den 30. maj 2008.

Til jagt siden

Til forsiden