Snore bukken

 

Billede 1: Fin lille gafelbuk - ørehøjde

Billede 2: Ja sådan en krabat er jo altid spændende for en rigtig jagthund.

Billede 3: Jeg er glad for bukken der har en speciel historie

 

 

 

 

Historien med denne buk starter den 28. juni 2008. Efter en dejlig aften i tårnet, hvor jeg på et tidspunkt kunne nyde at have 4 stk råer og 2 lam gående foran mig begyndte jeg at gå hjemad mod jagthytten, da solen var gået ned. Jeg havde vel ikke gået mere end a. 500 meter, da jeg pludselig ser noget rødt ca. 20 - 25 meter fremme. Jeg stod stille og kunne snart se, at det drejede sig om en rimelig pæn buk, en rå og et lam. Lammet ville meget gerne lege med bukken, og jeg tror faktisk at bukken fandt sig i rimeligt meget, da hele hans opmærksomhed var rettet mod råen. Jeg stod og kiggede på dyrene i 15 - 20 minutter, hvorefter de trak in i skoven.

I nærheden af de tre dyr var der en hochsitz, så pladsen til næste morgens jagt var jo klar.  Bukken var efter min opfattelse jagtbar. Næste morgen var jeg på plads ved skydetid, men det var først omkring ved kl 06.00, at der begyndte at ske noget idet en rå lige pludselig dukkede op vel en 60 - 70 meter foran mig - det er utroligt, hvor godt råvildt kan gemme sig i en brakmark. Nå men jeg sad jo og holdt øje med den skovkant, hvor bukken var forsvundet i går og ganske rigtig kl 06.15 træder han ud af skoven, og kommer lige op imod mig, som trukket efter en snor - så jeg kunne blot sidde stille og roligt, og vente indtil han var på ca. 100 meter, og  stod med siden til hvorefter jeg skuddet gå. Bukken slog en kolbøtte i luften (jeg lyver ikke) faldt ned, lavede et par spark med benene, hvorefter der blev fuldstændig ro. Efter 5 - 10 minutters pause kunne jeg gå over og tage bukken i øjesyn - måske ikke verdens største medalje buk, men i det her tilfælde betyder det ikke så meget for mig, det er historien bagved det - at jeg kan se bukken om aftenen, og derefter gå ud og skyde den næste morgen.

Til jagt siden

Til forsiden